Brøndby i pokalfinalen for 2. år i træk

Brøndby spillede sig her til aften i deres 2. pokalfinale på 2 år.


Brøndby vandt her til aften pokalsemifinalen mod Midtjylland på Brøndby Stadion med 3-1.

Midtjylland startede med at give bolden op, og efter nogle hovedstødsafleveringer  imellem holdene erobrede Brøndby bolden og med nogle små hurtige afleveringer blev Teemu Pukki sendt afsted. Han tog bolden flot med fremad, og blev tacklet på kanten af feltet. Men bolden røg over til Kamil Wilczek som firsttimede bolden i nettet helt nede langs fjerneste stolpe. Efter bare 26 sekunder spillet, og så stod det 1-0 til Brøndby.

Midtjylland virkede som et hold der næsten ikke gad spille kampen og så forvirrede ud på banen. Mens Brøndby bare pressede på i høj grad for at få endnu et mål. Og 2 minutter efter 1-0 scoringen, sendte Pukki bolden forbi Midtjyllands målmand Bill Hamid, men Markus Halsti fik løbet bolden op inden den ramte stregen.

Midtjylland havde kun 1 afslutning i de første 40 minutter, og det var et Brøndby hold, der sad tungt på opgøret. Efter 15 minutter scorede Brøndby endnu engang, efter Tibbling erobrede bolden højt på banen, og driblede forbi sin modspiller og spillede en helt fri Pukki, som havde tid til at tage bolden til sig i feltet, så han kunne lægge den til rette og sparke den køligt forbi Hamid. Og så stod det 2-0 til hjemmeholdet.

Det var Brøndby der styrede opgøret i hele 1. halvleg, og kunne sagtens have scoret mere end de 2 mål. Teemu Pukki havde både et hælforsøg og et langskud, som fløj lige forbi målet. Lige inden pausen nåede Midtjylland lige at sende en advarsel til Brøndby. Da Bubacarr Sanneh headede bolden i nettet, men var en smule offside. Så pause stillingen var 2-0 til hjemmeholdet.

Efter pausen virkede det lidt som at rollerne var byttet om, for Midtjylland kom hurtigt ud. De startede med at sende høje Paul Onuachu på banen, og efter 2 minutter vandt han en andenbold, som endte hos Gustav Wikheim, som smadrede bolden op i det fjerneste målhjørne, og så var kampen meget åben igen.

Efter scoringen til 2-1 pressede Midtjylland mod Brøndbys forsvar,og nu kunne de jo slå lange bolde op mod Onuachu. For med ham på toppen, blev det lettere for Midtjylland at vinde andenboldene, Gustav Wikheim var en der havde godt af, at Onuachu var kommet ind for så kunne han bruge sin hurtighed på at løbe omkring den meget høje angriber, som kunne pille bolden med og spille den videre til Wikheim.

Brøndby spillede ikke dårligt ved 2. halvlegs start, men det var bare et Midtjylland hold, der så ud til at være kommet bedre ud fra pausen.

Lige indtil ..

At Marc Dal Hende valgte at brokke sig ved hjørneflaget over et manglende frispark, og Brøndby fik indkast istedet for. Johan Larsson kastede hurtigt bolden i feltet og fangede Midtjyllands forsvar i ubalance. Bolden røg ned for fødderne af målscoreren til 1-0, Kamil Wilczek som havde ryggen til målet. Han vendte rundt og sparkede bolden mod mål, og Bill Hamid og så stod det 3-1 til Brøndby, som lige pludselig var tæt på deres 2. pokalfinale på 2 år.

Og så tilbage til “brokkehovedet” Dal Hende, som fik en hovedrolle ti minutter senere, da han stoppede Teemu Pukki som havde en friløber, han var igang med at udnytte. Og dommeren hev det gule kort frem, og Dal Hende havde allerede havde et gult kort, blev Dal Hende sendt en tur i bad tidligere end de andre.

Og efter det røde kort mistede Midtjylland fuldstændigt pusten, og da de allerede havde brugt deres tre indskiftninger for at satse offensivt, og skulle spille kampens sidste 15 minutter med kun 10 mand. Men de forsøgte stadig at presse, men  deres forsvsr var blevet svækket så meget, at Brøndby blev farlige næsten hver gang de havde bolden.

Teemu Pukki burde have gjort det til 4-1 ved forreste stolpe, med 8 minutter igen og 1 minut senere havde først Anthony Jung og efter Johan Larsson et indlæg, som var tæt på at blive dirigeret i nettet. Det blev dog ikke scoret flere gange og derfor slutter kmpen 3-1 og Brøndby er derfor i deres 2. pokalfinale i 2 år.

I pokalfinalen d.10 maj i Telia Parken møder de Silkeborg, som spillede sig i pokalfinalen, efter en 1-0 sejr ude mod Fredericia.

About the author

Daniel Egeberg

View all posts
Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *