UEFA EURO – Hele historien


Den danske fodbold selvforståelse er i høj grad præget af én stor begivenhed – EM 1992. Myten om de danske drenge der ankom til Sverige i badetøfler og endte med at chokere hele fodbold verdenen med meriterende sejre over storhold som Holland og Tyskland, er blevet genfortalt til ukendelighed og senest filmatiseret med Ulrich Thomsen i hovedrollen som Ricardo. Men hvordan startede de Europæiske fodboldmesterskaber egentlig? Og hvordan kan det være at en turneringssejr for over 20 år siden stadig sidder så forankret i de danske fodboldfans hukommelse og selvforståelse? Jeg har taget et kig i historiebøgerne for se nærmere på UEFA EURO turneringen, herunder vinderne, taberne, myterne og legenderne.

Ideen til en fælleseuropæisk fodboldturnering blev først foreslået af den franske fodboldforbund generalsekretær Henri Delaunay i 1927, men det var ikke før 1958, at turneringen blev startet, tre år efter Delaunay’s død. Til ære for Delaunay er EM trofæet opkaldt efter ham. Turneringen i 1960 blev afholdt i Frankrig og den blev vundet af Sovjetunionen 2-1 over Jugoslavien, i en anspændt finale i Paris. Spanien afholdt den næste turnering i 1964 og slog titelindehavere, Sovjetunionen, 2-1 i finalen på Santiago Bernabéu i Madrid. Turneringens format forblev den samme i 1968 turneringen og blev vundet af Italien 2-0 over Jugoslavien der samtidig var vært for turneringen. Belgien var vært for 1972 turneringen, som Vesttyskland vandt ved at slå Sovjetunionen 3-0 i finalen, med blandt andet to mål af den legendariske tyske torjäger Gerd Müller og et enkelt af Herbert Wimmer på Heysel Stadion i Bruxelles. To år senere vandt Tyskland VM med mange af de samme spillere i en gylden periode for tysk fodbold. Tjekkoslovakiet slog Vesttyskland i 1976 turneringen i en nyligt indført straffesparkskonkurrence hvor Antonín Panenka med et “dristig” chip sikrede Tjekkoslovakiet sejren. Målet er sidenhen blevet legendarisk og alle kender den dag i dag et såkaldt Panenka straffespark.

Antonin Panenka laver en “Panenka”

Tyskland vinder EM 1972

Fra 4 til 8 hold

Helt op til 1980 bestod turneringen kun af fire hold, men blev dengang udvidet til 8 hold. Turneringen blev afhold i Italien og blev vundet af Vesttyskland ved at slå Belgien 2-1, med to mål scoret af Horst Hrubesch på Stadio Olimpico i Rom. Frankrig vandt deres første store titel hjemme i 1984 turneringen, hvor deres kaptajn Michel Platini lavede 9 mål på bare 5 spillede kampe, herunder åbnings målet i finalen, hvor de slog Spanien 2-0. Platini er fortsat den mest scorende spiller i turneringen med sine 9 mål. Vesttyskland var vært UEFA Euro 1988, men tabte 2-1 til Holland, deres traditionelle rivaler, i semifinalerne, som udløste kraftige festlighederne i Holland. Holland endte med at vinde ved at slå USSR 2-0 på Olympia Stadion i München, i en kamp hvor Marco van Basten scorede en af de mest mindeværdige mål i fodboldens historie, med en spektakulær volley fra en spids vinkel.

Marco Van Basten scorer et af EM historiens flotteste mål

Det danske mirakel

UEFA Euro 1992 blev afholdt i Sverige, og blev vundet af Danmark, der egentlig kun var med i turneringen fordi UEFA ikke tillod Jugoslavien at deltage på grund af Krig i landet. Danmark slog de forsvarende mestre Holland i semifinalerne på straffespark og besejrede derefter verdensmestrene Tyskland 2-0 i finalen, hvor John Faxe blandt andet ramte den lige i røven. Turneringen var også den første turnering, hvor et forenet Tyskland deltog og samtidig også den første store turnering hvor spillernes navne var trykt på ryggen.

Danmark slår Tyskland i finalen i EM 1992

Fra 8 til 16 hold

England var vært ved UEFA Euro i 1996, hvor man for første gang i turneringen officielt brugte navnet ”Euro” plus årstallet til at beskrive turneringe. Det var samtidig også året hvor antallet af deltagende hold doblede til 16 hold. Tyskland vandt finalen 2-1 mod det nydannede Tjekkiet takket være det første golden goal nogensinde i en stor turnering, scoret af Oliver Bierhoff. UEFA Euro 2000 var den første turnering, der blev afholdt af to lande nemlig Holland og Belgien. Frankrig, de regerende verdensmestre, slog Italien 2-1 efter ekstra tid, da Sylvain Wiltord udlignede i allersidste minut af ordinær spilletid, hvorefter David Trezeguet scorede vinderen på golden goal i den forlængede spilletid. UEFA Euro 2004, blev ”det nye 1992”, da Grækenland på mirakuløs vis vandt 1-0 i finalen over Portugal med et mål scoret af Angelos Charisteas i en turnering hvor Grækenland havde odds 150-1 som samlet vinder. På vej til finalen slog de også de forsvarende mestre Frankrig, samt Tjekkiet med et såkaldt silver goal, hvor en føring ved halvleg i den forlængende spilletid betød en sejr. 2008 turnering blev arrangeret af Østrig og Schweiz og det var blot anden gang at to nationer hostede sammen og den første udgave, hvor det nye trofæ blev tildelt vinderen. Spanien besejrede Tyskland 1-0, med et mål scoret af Fernando Torres i det 33. minut. Dette var Spaniens første titel siden 1964 turneringen. Spanien spillede en fantastisk turnering og var det højest scorende hold med 12 mål. David Villa sluttede som topscorer med fire mål og Xavi blev tildelt turneringens spiller, hvor ni spanske spillere blev udvalgt til UEFA Euro 2008 Allstars holdet. UEFA Euro 2012 turneringen blev hosted af Polen og Ukraine, hvor Spanien besejrede Italien 4-0 i finalen, og dermed blev den første nation til at forsvare en EM titel og den første nation til at vinde tre store internationale turneringer i træk (EM 2008, VM 2010, Euro 2012). Ved at score det tredje mål i finalen, blev Fernando Torres den første spiller til at score i to EM-slutrunde finaler. Et underkendt mål i England vs. Ukraine i gruppespillet, fik præsidenten for FIFA Sepp Blatter til at snakke om nødvendigheden af “GLT (Goal-line teknologi), da bolden tydeligt havde krydset linjen. En teknologi der den dag i dag er en fast del af turneringen.

Spanien vinder 4-0 i EURO 2012 finalen

Fra 16 til 24 hold

UEFA Euro 2016 turneringen, der i øjeblikket kører i Frankrig, består for første gang af 24 hold. Frankrig slog blandt andet Tyrkiet og Italien i kapløbet om værtskabet, hvilket betyder at Frankrig nu har hosted turneringen tre gange. I 2020 kommer turneringens kampe til at være spredt ud over en mange forskellige Europæiske lande og byer og Danmark kommer blandt andet til at skulle hoste mindst én kamp.


Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *