Bagklogskab på forventningerne til 1/8 finalerne.

 

Tilbage i december 2016 kom jeg med mine forventninger til 1/8 finalerne i Champions League. Nu er alle kampene afviklet og jeg vil nu kommentere lidt på mine forventninger.


Monaco satte Man. City til vægs

De to hovedpersoner i Monacos comeback.

Min forventning:

Ved første øjekast ligner det en sikker Manchester City sejr. Monaco har aldrig nået det niveau som vi troede med de mange penge som blev sprøjtet ind i klubben. Når de har noget langt i både Ligue 1 og Champions League har det været med smalle 1-0 sejre, og man har ikke rigtigt være imponeret. I år er snakken dog en helt anden. De har scoret helt ufatteligt mange mål. De har et overbevisende snit på næsten 3 mål i Ligue 1. De ligger også på en flot andenplads foran PSG. City på den anden side har ikke været så overbevisende og ligger på en skuffende 3 plads, 6 point efter førerholdet Chelsea i Premier League. Det var også på et hængende hår at de overhovedet gik videre. Med blot 4 point efter de første 3 kampe og et knusende 4-0 nederlag til Barca, så man muligheden for at City ville blive slået ud allerede i gruppespillet. Dette skete som bekendt ikke. Men trods alt bliver det en spændene kamp mellem Monacos sprudlene angreb og Citys usikre forsvar.

Hvem troede jeg gik videre:

Trods alt skal City jo gå videre og de har et transfervindue til at styrke bagkæden. Der kan nå at ske mange ting med Monacos form, og det samme med Citys. Som tingene ser ud lige nu tror jeg alligevel Monaco går videre. Alt taler simpelthen for en overraskelse. 4-3 samlet.

Min reaktion nu √:

Jeg fik ret. Monaco gik videre efter et comeback i anden kamp. Monaco var også bedst henover to kampe. Det er nu første gang Guardiola ikke går videre til Semi-Finalerne i mange år. City vandt første kamp 5-3 men Monaco kom foran 2-0 i første halvleg på hjemmebane ved Fabinho og den unge Lottin. Leroy Sane reduceret dog til 2-1 i det 71′ minut, her var City videre. Men Bakayoko sendte så Monaco videre ved at score i det 77′ minut. Det samlede resultat var 6-6 og Monaco gik videre ved at score flest udebanemål.


Ramos ødelagde Napolis lille håb

Ramos scorede to gange på hovedet i Napoli.

Min forventning:

Som nykårede verdensmestre og førerhold i La Liga er Real Madrid klart favorit til dette opgør. Ligemeget hvor hårdt du prøver kan det virke umugligt at slå Real Madrid. 44 kampe siden et hold fik noget ud af at slå Real Madrid. Det er jo uhørt godt. Jeg tæller ikke nederlaget til Wolfsburg da den ikke betød noget efter Real fik vendt det hele i returopgøret. Derudover har de også tabt til PSG men det var i en træningskamp, så det står uden betydning. Real har bevist uge efter uge at der skal noget specielt til for at slå dem. Men har Napoli det specielle? Napoli har endelig genfundet formen fra sidste sæson. De sidste fem kampe har de faktisk været i storform og de bedste i sæsonen. I skrivende stund fører de også mod Fiorentina. 16 mål de seneste 5 kampe snakker også for sig selv. Grunden til deres storform er helt klart Dries Mertens. Ham skal de holde gang i for at få en chance.

Hvem troede jeg gik videre:

Jeg er ikke i tvivl om at det sagtens kan blive tæt. Real har det med at lukke “sub-verdens-toppen” hold ind i sådanne kampe. De har dog en klart vindermentalitet, og som sagt 44 kampe i streg (næsten) er ikke kun held. Real går videre, dog ikke uden bump på vejen 3-1 samlet.

Min reaktion nu √:

Den endte da 3-1. Bare i to omgange. Real gik videre uden besvær 6-2. Jeg kan desværre ikke berette så meget om kampene da jeg under den første sad i Rom uden tv forbindelse og under den anden stod jeg og ventede på Drake ville gå igang i Royal Arena.


Aubameyang sænkede Benfica

Benfica røg ud efter Aubameyangs hattrick.

Min forventning:

Man skal under ingen omstændigheder undervurdere portugisiske hold. Benfica ligger nummer et i den portugisiske liga med blot et nederlag i 15 kampe. De ser ustoppelige ud, og det ligner uden tvivl deres 4 mesterskab i træk. Selvom de var kun et point som sikrede dem andenpladsen i gruppe B, er de utroligt stærke når det vikeligt gælder. Dog skal de op mod mægtige Dortmund og ikke mindst Pierre-Emerick Aubameyang. Spørgmålet er om han overhovedet er med. Der er rygter om at han skifter væk fra Dortmund. Han vil dog gerne skifte til Real og de kan kun hente spillere ind til sommer.

Hvem troede jeg gik videre:

Selvom Benfica sagtens kan volde problemer for BVB, kan de ikke hamle op med Aubameyang. Dortmund slår Benfica ud 4-2 samlet.

Min reaktion nu √:

Et mål fra. Jeg gættede et mål forkert. Det endte sammenlagt 4-1 samlet. Jeg er oprigtig stolt. Benfica vandt den første kamp med 1-0. Men Dortmund slå til på Hjemmebane. Aubameyang lavede hattrick med mål i det 4′, 61′ og 85′ minut. Derudover fik den unge Amerikaner, Pulisic, sat en enkelt ind i det 59′.


Arsenal blev pinliggjort af Bayern.

10-2…

Min forventning:

Det er nu tredje år i træk de to hold møder hinanden i Champions League. Ud af de seks opgør har Arsenal blot vundet to. Den ene var dog uden betydning da de røg ud på reglen om udebanemål. I år ser dog lidt anerledes ud. Bayern har for en gangs skyld lidt konkurence hjemme i Tyskland. Mens Arsenal er varme. Gløderne er dog blæst lidt væk efter et par dårlige kampe. Alexis er dog brandvarm, og beslutningen om at gøre ham til 9’er har været en af Wengers bedste i langt tid. Det har måske reddet ham hans job. Det er dog stadig Bayern München. Man kan bare mærke hvad der ville ske hvis man hyper Arsenal op for meget… Arjen Robben har også kommet med nogle spydige kommentere om Arsenals mentalitet.

For them, the pressure is to make it to the quarterfinal for the first time in many years. Our target is always the final.

Hvem troede jeg gik videre:

Tror man ville jinxe for meget ved at sige at Arsenal går videre. Noget siger mig vi skal ud i mere end 180 minutter. Derefter overlader jeg den til tilfældighederne i forlænget efter 3-3 samlet.

Min reaktion nu ⊗:

Hahahahahahahahahahah. Ja øhm. Det gik ikke så godt i min forventning. Den behøves ikke at kommenteres ydeligere.


Tæt kamp mellem Juve og Porto, men ingen tvivl.

Alves og Pjaca stod for målene i Porto.

Min forventning:

Man kan ikke sige Juventus uden at sige Buffon. Man kan heller ikke sige kandidater til at vinde titlen uden at nævne Juventus. De ligger på en fortjent førsteplads i Serie A. Ingen kan stoppe dem. Nu har de fået gang i Higuain så nu er de nærmest urørlige. Hvis man kigger fra Juventus’ synspunkt må dette være en af de bedste lodtrækninger. Selvom man som sagt ikke skal undervudere portugisiske hold, så kommer Porto ikke til at volde Juve de store problemer. De har problemer med målscoringen hvilket ikke er godt mod et hold som kun har lukket 14 mål ind i 17 Serie A kampe. Porto har også et voldsomt ungt hold, og selvom det kan på mange punkter være positivt, har man brug for erfaring når man står over for Buffon, Chiellini, Barzagli og Bonucci. Dette kan dog løses hvis Porto henter Jackson Martínez hjem, som rygterne forlyder kunne blive en realitet til januar.

Hvem troede jeg gik videre:

Der er ingen tvivl! Juve går videre uden besvær med 5-1 samlet.

Min reaktion nu √:

Jeg fik endnu engang ret. Dog ikke helt det rigtige resultat. Den blev kun 3-0 til Juve. Jeg synes dog stadig det er fint ramt, blot et mål ved siden af.


Atletico klarede Leverkusen i Tyskland.

Der var ikke brug for Griezmann i returopgøret.

Min forventning:

Trods Atletico ikke er i den bedste form, må man bare sige at dette er den nemmeste kamp i dette års 1/8 finaler. Trods en skuffende 6. plads på nuværende tidspunkt i La Liga og usikkerhed omkring Diego Simeones fremtid i Madrid er Atletico stadig utroligt stærke når det gælder. Atletico har dog været meget skuffende defensivt. De allerede lukket næsten lige så mange mål ind som de gjorde hele sidste sæson i La Liga. Derfor kan det godt blive en nogenlunde åben kamp. Jeg mener dog at Leverkusen er i så dårlig form og forfatning at det ikke burde være noget problem for Madrid klubben. Det kan dog være de laver en Wolfsburg. Dårlig i Bundesligaen, god i CL

Hvem troede jeg gik videre:

Jeg tror fuldt og fast på videre avancement til A. Madrid. 3-2 samlet.

Min reaktion nu √:

Jeg synes faktisk at det gik godt. Jeg var et mål fra den endelige resultat som hedder 4-2 istedet for 3-2. Jeg håber ikke der var nogle af jer som så det andet opgør, for det var virkelig kedeligt.


Barca fik hjælp til historisk comeback.

Forståelig jublen i Barca lejren.

Min forventning:

Trods en dårlig start synes MSN og resten af Barca holdet at være tilbage på sporet. De har et snit på 4.6 mål i hver kamp de seneste 5 kampe. Det ser ud som om at Barca kun kan stoppes af Real i øjeblikket. Derfor betyder det også at der skal et astronomisk godt organiseret hold op før de kan hamle op med Barca. Og det kan man ikke just sige om PSG. De har nok spillerne til at kunne udfordre Barcas svage defensiv, men så snart det går den anden vej rundt skal PSG være fulgt fokuserede ellers bliver de straffet.

Hvem troede jeg gik videre:

PSG mangler stadig at finde erstatninger til David Luiz og Zlatan derfor vinder Barca 3-1 samlet.

Min reaktion nu √:

Jeg fik på en eller anden mærkelig måde gættet denne kamp rigtig. Ikke rigtigt resultat men rigtigt at Barca gik videre. Jeg har skrevet lidt om kampen i “Ugens Update #6


Shakespeare har været god ved Leicester.

“Captain Morgan” satte gang i comebacket.

Min forventning:

Leicester et engelsk bund/midterhold som kom i nem runde og røg videre til 1/8 finalerne for første gang de skal op mod Sevilla som har vundet EL tre år i streg. Et yderst erfarent hold når man tænker europæisk knockout fodbold. Hvis man lister det sådan op er der ingen tvivl hvem der burde vinde. Meeeeeen det er Leicester og alle håber vel på en overraskelse i form af en Leicester sejr (lige undtagen Sevilla fansene selvfølgelig). Det er da heller ikke umuligt. Leicester har været overbevisende i Champions League. Sevilla har dog været lige så overbevisende i Champions League og i La Liga hvor de kun er overgået af Real Madrid og Barcelona. Sevilla har været forholdsvis stærke defensivt. De vinder sjældent med over et mål. Det var på samme måde Leicester vandt Premier League sidste år. Derfor kan det blive en tæt affære.

Hvem troede jeg gik videre:

Som sagt bliver det utroligt tæt. Jeg tror den går i ekstra spilletid efter 2-2 samlet.

Min reaktion nu ⊗:

Jeg fik ret i at det blev tæt. Sevilla var et mål fra forlænget. Men Leicester gik videre. 2 mål på hjemmebane sikrede videre avancement. Schmeichel og co. fortsætter eventyret.


Jeg synes generalt at jeg ramte mange rigtigt. 2 forkerte. Og det var kun fordi jeg troede på at den ville gå i forlænget. Der kommer snart en forventning til kvartfinalerne.

Related posts

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment