Optakt til 2017/18: Ligue 1

2017/18 sæsonen står for døren og spændingen er høj. De sidste to måneder har bolden ligget stille mens spillerne har været på ferie og klubberne har handlet hos hinanden. Nu er de nye klar samt de gamle kendinger. Men hvilke hold vil få en super sæson og hvilke hold kommer til at skuffe? Jeg kommer nu med mit gæt på hvordan det kommer til at ende i de forskellige store ligaer, vi ligger her ud med den franske Ligue 1.


Mit bud på den endelige stilling

1 Paris Saint-Germain F.C.
2 OGC Nice
3 AS Monaco F.C.
4 Olympique Lyon
5 Olympique de Marseille
6 Stade Rennais FC
7 FC Nantes
8 AS Saint-Étienne
9 FC Girondins de Bordeaux
10 En Avant Guingamp
11 Lille OSC
12 Angers SCO
13 Toulouse FC
14 Troyes AC
15 RC Strasbourg
16 Montpellier HSC
17 FC Metz
18 Dijon FCO
19 Amiens SC
20 SM Caen

Champions: Paris Saint-Germain F.C.

Denne transfer har lige rykket den franske liga et par step op.

Jeg tror fuldt og fast på at PSG vinder den franske titel tilbage fra Monaco. Sidste år var det ikke godt nok fra de, dengang, forsvarende mestre. I år har man dog fået en markant tilføjelse. Neymar Jr. En spiller som nu er blevet lagt for had i hans tidligere klub FC Barcelona. Neymar har skiftet væk for at komme ud af skyggen af Lionel Messi, hvilket også er årsagen til hadet fra Barca fansene. Han var spilleren som skulle overtage fra Messi, når han engang begynder at drosle ned. Dette bevidner om en spiller med et unaturligt højt niveau, og et endnu større potientiale. Det er ikke mange spillere som kan gøre en så markant forskel som den jeg spår Neymar kan lave. Derudover har man også fået Dani Alves ind. Endnu en brasilianer som hører hjemme hos det fineste af det fineste som sporten kan byde på. Alves sammen med Carvajal var uden tvivl de bedste højrebacker sidste sæson, og den forskel han gjorde for Juventus håber man på han også kan lave i Paris. Det er nu PSG’s anden sæson under den spanske manager Unai Emery hvilket også kommer til at betyde noget. Det var et kæmpe skifte for ham at bytte Sevilla ud med PSG. Ikke bare forventningsmæssigt men også i forhold til status. Tilbage i spanien var han klubbens store stjerne og helt, sidste år var der andre boller på suppen. Det er stort set det samme hold han skal arbejde med i år, så mon ikke de er klar i år.


Sølv og Bronze: OGC Nice & AS Monaco F.C.

Begge klubbers mest profilerede indkøb: Sneijder til Nice og Tielemans til Monaco.

I store dele af sidste sæson lignede det en direkte kamp mellem Nice og Monaco om at blive mestre. Og langt henne af vejen lå Nice meget lunt i svinget, men faldt til sidst fra. I år kommer de stadig til at kæmpe, bare i år er det om sølvet og ikke det langt mere tilfredstillende metal. Hvis Nice kan kæmpe med mod Monaco ser jeg dem som favoritter til at tage anden pladsen. Nice har formået at holde på de vigtigste dele af holdet som vandt bronze i fjor. Tilføj dertil at de spillere som de har mistet er blevet erstattet på fornemmeste vis. Ud er røget Dalbert en back som tog til Inter for 20 mill. €. Erstatningen for ham er velkendt fransk herre ved navn Cristoph Jallet, som for nogle år siden var en vigtig brik for PSG. Ud er røget Valentin Eysseric som spillede 29 Ligue 1 kampe for Nice sidste år. Hvem har de erstattet ham med? Ingen ringere end Wesley Snieijder. Hovedaktøren ved Inters Champions League triumf i 2010. Han har længe været rygtet til Manchester United men endte altså i sydfrankrig. Dertil kan man også tilføje en spændende Allan Saint-Maximin, som kom fra netop Monaco. Og Monaco har ikke haft det ønskede trnasfervindue som vel sagtens kan ende værre end som så. Ud er røget profilerne Benjamin Mendy, Bernado Silva og Tiemoué Bakayoko og som kompensation for dem har man hentet Youri Tielemans, samt et par spillere som ikke står højt i min bog. Dette kommer til at blive et kæmpe problem for Monaco, specielt hvis Mbappé og Fabinho også ryger hvilket virker sandsygentligt.

Jeg tror dog også der er en god chance for at Nice ikke kommer helt deroppe men ender på en 5. plads. Det kan være svært som en overraskelse at præstere to sæsoner i træk, se bare Leicester eller HB Køge eller Island eller… okay jeg tror jeg har gjort min pointe klar.


Resten af top 7

Lyon, Marseille, Rennais og Nantes kommer nu.

Lyon har solgt 2 af ligaens største profiler, nemlig Alexandre Lacazette som røg til Arsenal og Corentin Tolisso som rykkede til Tyskland med Bayern München. Ikke desto mindre ser Lyon til at være første udfordre til de tre klubber over her. De endte også som 4 i fjor med et overksueligt, men stadig tilfridstillende forspring. Lacazette er blevet erstattet af Real Madrid reserven, Mariano Diaz, mens det dog er svært at tyde hvem der skal udfylde rollen som Tolisso udfyldte førhen. Der mangler måske en transfer hvor de ligger lidt mere end 10 mil. € ud, som det ser ud lige nu. De kan dog stadig og bevidste nogle ting ved at smadreoprykkerne Strasbourg 4-0 til premieren.

Dernæst kommer Olympique Marseille som endeligt, efter flere sæsoner med skuffende præstationer ligner de nu snart et hold som er klar til at byde titelfavoritterne op til dans. Payet har nu haft et halvt år til at falde tilbage i Marseille efter han kom retur fra West Ham. Klubikonet Steve Mandanda er også vendt tilbage fra det engelske efter han skiftede for 3 mil. €. Det er et yderst spændende Marseille hold!

Derefter kommer Rennais og Nantes som begge har formået at holde på profilerne. Dertil er der for Rennais vedkommende kommet et par spændene tilføjelser mens Nantes skal kæmpe hårdt for at bevare niveauet fra sidste år.


“Midten” 8-15

Saint-Etiene, Bordeaux, Guingamp, Lille, Angers, Toulouse, Troyes og Strasbourg skal kæmpe om midterpladserne.

Holdene er blevet placeret tilfældigt fra 11-15 da det bliver meget tæt. Guingamp, Bordeaux og Saint-Étiene skal kæmpe pladserne 8,9 og 10 hvilket i sidste ende vel kan være lidt ligemeget hvem der ender hvor. Det vigtigste for de her tre hold er at kunne følge med de to andre. Guingamp ser ud til at få det sværest af de tre. De havde en lunken sæson sidste år hvor de meget tydeligt endte som nummer 10. Ikke specielt gode, men langt fra dårlige. Tilføjelserne har ikke været overvældene selvom det bliver spændene at følge Phiri i Frankrig. For Bordeaux ser det efter alt at dømme ud til at det bliver afgørende at man kan holde på Malcolm og Laborde. Hvad gælder Lille, Angers, Toulouse, Troyes og Strasbourg ser det ud til en livløs sæson, med hverken kvalitet til at true nogle af holdene over, men de skal heller ikke frygte nedrykning. Strasbourg er svagest ud af de hold, men jeg tror på de får en fin første sæson i Ligue 1. De var trods alt dominerende i Ligue 2 selvom slutstilling ikke umiddelbart ser sådan ud.


Hvem af disse ryger? 16.-20.

Rodelin’s (øverst venstre) Caen, Abeid’s (nederst venstre) Dijon og Assou-Ekotto’s (højre) Metz er nogle af dem som skal kæmpe om overlevelse.

De fem, klart, svageste hold er Montpellier, Metz, Dijon, Amiens og Caen. I forvejen dårligt præsterende, tynde truppe og med fem uinspirerende sommervinduer må man sige at der faktisk bliver god kamp om overlevelse. Ikke fordi det er fem lige gode hold som skal kæmpe om det, snarere fem lige dårlige hold. Selvom jeg har sat Montpellier som favorit til at overleve denne nedrykningskamp er det ikke fordi de gør det let for dem selv. De to spillere som reddet dem sidste år, Steve Mounié og Ryad Boudebouz med henholdsvis 15 og 11 mål, hvilket sammenlagt næsten var halvdelen af klubbens mål hele sæsonen, er begge blevet solgt for forholdsvis små beløber. Ind istedet for er kommet Sio, som sidste år fik scoret 9 gange i 34 Ligue 1 kampe for Rennais, ikke specielt imponerende tal for en angriber. Metz har dog holdt fast i det meste af holdet lige udover Sarr som er skiftet til Rennais. Han stod for 5 mål og 5 assist sidste sæson. De bevidste dog sidste år at holdet ikke har den krævende kvalitet. Dijon havde en god spiller sidste år. Diony som nu, ikke overraskende, er skiftet til Étienne. Amiens har også mistet deres største profil fra Ligue 2 sidste år, Kamara og man må bare erkende at de ikke har hentede spillere ind som det kræver når man rykker op. Rosinen i pølseenden denne gang er SM Caen. Sidste år klarede de sig på sidste spillerunden. De har forsøgt sig på transfermarkedet men de har ikke hentet nogle spillere ind hvor jeg tænker de vil gøre den store forskel. De har ikke mistet nogle markante profiler som sådan men jeg ser stadig deres chancer for værende tynde.


Dette var første del i optakten til 2017-18 sæsonen. Hvis alt går efter planen kommer der optakter som denne til Bundesligaen (10/8), Serie A (11/8), Premier League (12/8) og La Liga (13/8).

Related posts

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment