Optakt til 17/18: Premier League

2017/18 sæsonen står for døren og spændingen er høj. De sidste to måneder har bolden ligget stille mens spillerne har været på ferie og klubberne har handlet hos hinanden. Nu er de nye klar samt de gamle kendinger. Men hvilke hold vil få en super sæson og hvilke hold kommer til at skuffe? Jeg kommer nu med mit gæt på hvordan det kommer til at ende i de forskellige store ligaer, der er efterhånden kommet et par stykker og der er kun to optakter tilbage nemlig Premier League og La Liga. Førstnævnte kommer her!


Mit bud på stillingen

1 Manchester City F.C.
2 Arsenal F.C.
3 Liverpool F.C.
4 Chelsea F.C.
5 Manchester United FC
6 Tottenham Hotspur F.C
7 Everton F.C.
8 West Ham F.C.
9 Southamton F.C.
10 Stoke City F.C.
11 Leicester City F.C.
12 Newcastle United F.C.
13 A.F.C. Bournemouth
14 West Bromwich Albion F.C.
15 Huddersfield Town F.C.
16 Watford F.C.
17 Crystal  Palace F.C.
18 Burnley F.C.
19 Brighton & Hove Albion F.C.
20 Swansea City A.F.C.

The Champions skal findes i top 6

Der bliver god kamp om pokalen i England i år.

Det bliver helt uhyggeligt svært at spå om det engelske mesterskab i år. De traditionelle top 6 klubber ser alle stærke ud, men der er ridser i lakken for alle holdene. Jeg har virkelig grublet længe over hvordan jeg skulle sætte denne her top 6 op, men jeg må simpelthen erkende at jeg er i vildrede om hvem der ender hvor. Jeg ser dog Manchester City til at de bedste muligheder for at løbe med titlen. De har dog stadig nogle vanskelige problemer, det største værende Pep’s stædighed. Han har sagt at Premier League skal vende sig til ham og ikke omvendt. Men guess what Pep, det er ikke sådan man vinder Premier League. De har dog købt godt ind til det forsvar som sejlede sidste år når Kompany ikke var med, hvilket jo var langt størstedelen af kampene. Stones var slet ikke klar til at skulle leve op til hans prisskilt. Tilføjelserne gør at City ser langt skarpere ud i år end de gjorde sidste år. Efter City har jeg Arsenal. Og jeg ved godt der er næsten 90% chance for at Arsenal ligger godt ud, starter på første eller anden pladsen og ender på femte eller sjette. Det er en årlig rutsjetur som altid ender i skuffelse. Men de har jo et godt hold og de ligger jo godt ud. Hvis de nu bare ikke får de skader i år. Så kan det måske blive deres år. Så kommer Liverpool. Jeg ser Liverpools chancer meget blandede. Deres sæsonstart på Watford viste det meget godt. Der er gigantiske mangler for LFC. Hverken Mignolet eller Karius har niveauet til at spille med om titlen. Forsvaret sejler, og hele holdet som kollektiv kan ikke forsvare. At målene falder i den anden ende er intet problem for Liverpool som råder over et hav af gode offensivspillere. Og selvom Coutinho tager til Barca eller bliver holdt i klubben mod hans vilje, hvilket vil medføre en situation lignende til Van Dijk’s i Southampton, summasummarum det ender galt med ham. Når en spiller har indsendt en” transferrequest”. Men som sagt Lallana, Mané, Sturridge, Salah, Solanke, Wijnaldrum, Origi og Ings skal nok få scoret et par stykker, om det er nok til at overskygge det elendige forsvar så Liverpool kan blive mesterskabskonkurrent må tiden vise. Jeg har sat Chelsea som nummer 4. Sidste år havde de det rigtigt nemt ved at blive mestre. De havde et hold som fungere det havde de andre ikke. I år er jeg dog usikker på hvorvidt de kan fastholde niveauet. Modstanden er større end den har været længe og for at være ærlig så godt nok er Conte et geni, men han er vant til at være lidt alene om at være titeludfordre. I Juve var det ikke rigtigt noget stort problem at vinde pokalen, samt Chelsea i fjor. Spurs bød godt nok lidt op til dans men de var jo aldrig rigtig nogen reel konkurrent. Det ligner bare ikke Spurs har det der skal til for at kæmpe med helt til sidst. Chelsea har også problemer internt i truppen. Defensivt har det ikke set helt fantastisk ud i pre-season, hvilket det heller ikke gjorde i åbningskampen. Det skyldes dog også at Cahill blev vist ud. United har jeg sat som 5. plads når vi runder af i maj. Jeg tror virkelig ikke på at Mourinho har hvad der skal til for at vinde titlen i anden sæson. Grunden: deres hold er ikke blevet bedre i forhold til sidste år. Der hvor det fungerede for United sidste år, var at få den det sidste stykke over målstregen, og at de kunne forsvare. Deres indkøb har været Lindelöf i forsvaret, Matic på den defensive midtbane og Lukaku helt i front. Med andre ord ikke spillere som løser deres problemer. Det kan godt være diverse “pundits” mener at de manglede en defensiv midt, men det er ikke en spiller som kommer til at ændre på at de mangler folk til at skabe chancer. De mangler lige den lille magiske spiller som kan skabe noget på egen hånd. De mangler en Hazard, en Bernardo Silva, en Coutinho, en Sanchez. Simpelthen bare en spiller som kan påtage sig den stjernestatus som Pogba ikke har formået at udfylde og som Lukaku kun kan udfylde hvis han bliver fodret med bolde. Dernæst har jeg Spurs. Og hvad i alverden har der sket i Spurs henover sommeren? Har jeg misset noget eller har de bare sovet i timen og fået nul og niks ud af sommerens transfervindue? Nej. De har købt 0 spillere indtil videre og det er ikke godt nok for et hold som med bare et par indkøb kunne være klare mesterskabskandidater. Et hold som har været så gode de seneste år, skal kunne holde på deres stjerner, såsom Walker og Rose. Walker har skiftet til Manchester City og Rose vil rigtig gerne til “Nordengland” her i henblik mod Manchester klubberne, nok City som dog ikke har brug for flere backs.


Kan de her overraske?: 7.-11.

Everton har sendt de andre subtop klubber i skole om hvordan man burde agere på transfermarkedet.

Cedau til Everton. De har virkelig gjort det godt henover det seneste halvandet år og specielt de sidste halve år. Så godt at man nu kan snakke om at de måske kan nuppe en af de her famøse top 6 pladser. Jeg tror godt på de kan udfordre nogle af de her klubber som sikkert kommer til at skuffe. Og når en af dem skuffer så skal Everton slå til fordi de er klart førsteudfordre til at bryde den her traditionelle top 6. Derefter kommer West Ham som også kan lege med hvis der er flere af de store klubber som skuffer. De har hentet en masse gode spillere som helt sikkert kommer til at hjælpe dem. Derimod har Southampton ikke været specielt gode i transfervinduet. Hverken i indkøb eller deres håndtering af Van Dijk sagen som nu virkelig kan ende i en skandale. Seneste rygter lyder på at de vil lade ham rådne op i klubben. Det ville være så pinligt for en klub som Southampton at de ikke kan indse at han lige nu har potientialet til at fylde nogle rum i enten Chelsea eller Liverpool, specielt Liverpool. Derefter kommer Stoke og Leicester som har forstærket sig og de ser ud som hold der virkelig kan trække væk fra de sørgelige pladser i bunden.


En voldsom nedrykningsgruppe: 12.-20.

Newcastle, Bournemouth, West Brom og Huddersfield på den ene side og Swansea, Watford, Burnley og Brighton på den anden side.

Det bliver en hed kamp om at holde sig oppe i Premier League. Der er som sådan 9 hold, hvis eneste mål er at overleve. Jeg tror som så mange andre at Burnley rykker ned. De kan, og virkelig må ikke overleve endnu et år. De har ikke niveauet og det er kun dårligt for ligaen at have et så dårligt hold med år efter år. Brighton har heller ikke et hold som kan kæmpe med i Premier League. Swansea har også danset på linen de seneste par år, men jeg tror at de i år falder i. Og at de gør det med et brag. Det ligner at deres store stjerne Sigurðsson forlader Swansea, også er der ikke meget at skrive hjem om for klubben fra Wales. Crystal Palace kommer lige akkurat til at klare sig. Jeg tror dog at det bliver meget tæt mellem dem Burnley. Huddersfield og Watford skal også kæmpe hårdt for ikke også at falde i men de har forstærket sig godt og det burde ikke ende så galt for dem. West Brom kommer nok til at få endnu et ligegyldigt år i midten hvor der ikke kommer til at ske noget interesant omkring klubben. De starter sikkert fint men så kommer der en dårlig stime i et par uger med lutter nederlag også en acceptabelt afslutning, hvilket resultere i at det endnu en gang cementere deres status som midterklub. Bournemouth og Newcastle mangler lidt i forhold til at kunne kæmpe sig længere op i tabellen, men de skal heller ikke frygte nedrykning for meget. Hvis man skulle pege på en klub som kunne en Leicester ville det nok være Newcastle, med Rafa effekten.


Dette var fjerde del i optakten til 2017-18 sæsonen. Hvis alt går efter planen så kommer den sidste optakt nemlig den til La Liga søndag d. 13/8 om aftnen, formentlig under Super Cup kampen.

Related posts

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment